Diverse

Mini guide vedr. borgere med udviklingshæmning og dom

Der er udarbejdet en mini guide vedr. målgruppen af borgere med udviklingshæmning og dom. Mini guiden skal fungere som et hurtigt opslagsværk for personale i de kommunale myndighedsafdelinger og på botilbuddene. 

 

Formålet med en miniguide er at bidrage med et kort og præcist overblik over de mest centrale elementer, der er vigtige, at have for øje, når borgere i målgruppen skal matches til relevante tilbud. Dette, som et lettere alternativ til den mere omfangsrige håndbog (Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning - lovregler og kriminalpræventive sociale indsatser | Social- og Boligstyrelsen), som i 2021 blev udgivet af Social- og Boligstyrelsen . Målgruppen er socialfaglige rådgiver, myndighedspersoner, samt personale på socialfaglige botilbud, som ikke nødvendigvis har stærke juridiske kompetencer i bagagen, men som har brug for en ”hurtig” adgang til den vigtigste viden på området.  Der er således foretaget en række afgrænsninger og udeladelser i forhold til det indhold, som er beskrevet i miniguiden, og det er her man som læser skal søge yderligere information andre relevante steder, herunder i håndbogen fra Social- og Boligstyrelsen.

Miniguiden er godkendt af Den Administrative Styregruppe d. 22. maj 2025.

Læs dokumentet: "Borgere med udviklingshandicap og dom - en nordjysk mini guide" (pdf)

______________________________________________

Samarbejdsmodel for levering af sundhedsydelser på botilbud

Der er udarbejdet en samarbejdsmodel for levering af sundhedsydelser på botilbud i Nordjylland.

Formålet med samarbejdsmodellen er at understøtte forventningsafstemningen og kommunikationen imellem botilbuddene og den kommunale sygepleje så det sikres, at borgerne altid modtager den rette sundhedsmæssige indsats på sociale botilbud – uanset driftsherreforhold.

Samarbejdsmodellen er godkendt af Den Administrative Styregruppe d. 27. november 2024.

 

Læs mere om samarbejdsmodellen i nedenstående informationsskrivelse, som kort beskriver modellen.

 

Læs dokumentet "Informationsskrivelse - Samarbejdsmodel for levering af sundhedsydelser på botilbud"

Læs dokumentet "Bilag - Lokal samarbejdsaftale med regionale og private botilbud"

Læs dokumentet "Samarbejdsmodel vedr. levering af sundhedsydelser på botilbud i Nordjylland"

______________________________________________

Samarbejdsaftale vedr. døgnbehandling af borgere med behov for døgnbehandling

Der er indgået samarbejdsaftale vedr. døgnbehandling af borgere med behov for døgnbehandling mellem: 

  • Den Administrative Styregruppe på det specialiserede socialområde i Nordjylland (DAS)
  • Den Administrative Styregruppe på det Specialiserede Socialområde i Midtjylland (DASSOS)
  • Socialområdet i Region Midtjylland 


Samarbejdsaftalen er indgået med henblik på at sikre de nordjyske kommuners tilgængelighed til højt specialiseret døgnbehandling til borgere med erhvervet hjerneskade. Herigennem sikres de nordjyske kommuners tilgængelighed til den ekspertise, der er i Midtjylland i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade, som har behov for døgnbehandling.

 

Læs dokumentet "Samarbejdsaftale vedr. døgnbehandling for borgere med erhvervet hjerneskade" (pdf)