Gentænkning af Rammeaftalen
De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at gentænke rammeaftalen, og dermed hvordan vi skal samarbejde på det specialiserede socialområde. Den 24. oktober 2016 blev der holdt kick-off for gentænkningen af Rammeaftalen. Med Socialaftalen 2018 ønsker vi en rammeaftale, hvor fokus er på:
- Mindre bureaukrati
- Mere faglighed
- Mere politisk involvering
Se videoen herunder for baggrunden og visionerne for gentænkningen, der netop førte til aftalens nye fokuspunkter:
Processen blev sparket igang med en kick-off den 24. oktober, hvor politikere, embedsmænd og brugerorganisationer drøftede, hvad man skulle arbejde sammen om på det specialsierede socialområde, og hvordan man forpligtede hinanden om det vi ønskede at samarbejde om.
Det illustreres nedenfor, hvordan processen for gentænkningen af den nye Nordjysk Socialaftale forløb:
Med udgangspunkt i disse drøftelser og gennem en kortlægning af området, blev der d. 6. februar 2017 afholdt en workshop. På workshoppen havde repræsentanter fra kommunerne, regionen og brugerorganisationer i Nordjylland mulighed for at komme med input til, hvordan det nordjyske samarbejde på socialområdet kunne løfte området til gavn for borgerne.
Input fra workshoppen skulle bruges til den politiske temadag d. 28. april 2017. På den politiske temadag forholdte politikere og embedsmænd sig til den overordnede vision for det tværkommunale samarbejde på det specialiserede socialområde i Nordjylland samt for visionerne for udvalgte fokusområder fra workshoppen.